Halloween er lige om hjørnet - Er du klar til en uhyggelig hyggetid. 🎃 👻

Her i Halloween sæsonen, bliver du med vores brætspils idéer, taget med ind i universer med monstre, gys og mystik.

Descent: Legends of the Dark: Fantasiverdenen Terrinoth er i fare, og det gælder om at du og dine venner står sammen mod de dæmonbesmittede Uthuk Y'llan-barbarer, i det næste store opgør mellem Terrinoth og mørkets kræfter.

Obscurio: Troldmanden er ude efter dig! Grimoire guider sit hold mod udgangen ved hjælp af billeder, hvorpå han peger på visse detaljer. Ved at samarbejde skal i finde vej så hurtigt som muligt. Men undgå at vælge de forkerte kort, eller at blive snydt af forrædderne iblandt jer!

Arkham Horror: The Card Game: Hjemsøgte huse, kulter og monstre fra det hinsides. Arbejd sammen om at bekæmpe alverdens uhyggeligheder i byen Arkham! Ved hjælp af din karakters egenskaber samt dit deck af kort, skal alle mulige forskellige mysterier løses.

Elder Sign: Portaler til det hinsides er begyndt at gå i stykker, og afskyelige monstre kommer igennem. Dem med svage sind, bliver drevet til desperation af de overnaturlige kræfter. Som efterforskere skal i bruge jeres sind og styrke mens i søger efter de Gamle Tegn og de uhyggelige symboler som kan forsegle portalen.

Mansions of Madness: Second Edition: De gamle guder er ved at blive vækket til live! Det er op til dig og dine medsammensvorne, at stoppe dem inden de overtager verdenen og sende menneskeheden mod den visse død. Spillet er styret via en gratis app, som kan hentes til mobil, tablet og pc. 

Chronicles of Crime (dansk/svensk): Der er sket et mord!!! Som en vigtig del af Scotland Yard-teamet, skal i nu være med til at opklare forskellige sager, og udstyret med en smartphone skiftes i til at undersøge gerningssteder for at lede efter spor og afhøre mistænkte. Sporene matcher forskellige kort i spillet, som forestiller mistænkte, potentielle mordvåben, ledetråde - og via QR-koder afslører kortene (personer, steder, genstande etc.) forskellige oplysninger. Kan i finde morderen i tide? Og kan i gætte hvad motivet er? Har i hvad der kræves for at være en rigtig detektiv?

Spillet er lige til at gå til, da man bliver guidet igennem en "prøvesag" Hver sag varer ca. 60-90 minutter, og mange sagerne er forbundne, så de enkelte sager udgør en langt større historie. Der findes flere udvidelser. For at spille Chronicle of Crime skal der anvendes en app (spillet understøtter både iPhone og Android). 

Harry Potter: Hogwarts Battle: Ondskabens kræfter truer med at overtage Hogwarts Slot. Det er op til fire Hogwarts-elever at sikre skolens sikkerhed ved at besejre skurke og forstærke deres eget forsvar. Hver med deres eget personlige kortdeck, der bruges til at erhverve ressourcer, i kampen mod det onde.